Sidste nyt

Nordisk Standardkomite har været samlet på LU i Norge i februar 2010.

 

Her er følgende besluttet som vedrører Rex :

Lille Rex

 

Pr. 1. oktober 2010 er Mini Rex godkendt med racenavnet Lille Rex.

Rexklubbens formands kommentarer :
Dejligt den er nu kommet med, men konsekvensen er som ventet, at for at få klemt Lille Rex ind har man hævet vægtskalaen på Rex, hvilket vil give store problemer for nogle af de farvevarianter, der i dag ikke er ret store f.eks. Rex, otter og Rex, dalmatiner, sort.

Når nu racen har været kendt i Danmark de sidste ca. 12 år under navnet Mini Rex, og det er det, den er kendt under i de lande, hvor vi givetvis kommer til at importere fra, så havde det altså været smartere, at den også var kommet til at hedde Mini Rex i Norden, i stedet for Lille Rex. Selvom jeg da godt kan se, at man jo holder linjen fra Lille Chinchilla, Lille Egern, Lille Havana osv. men der hedder de tilsvarende store racer jo trods alt også Stor Chinchilla osv. Rex hedder bare Rex og ikke Stor Rex. Skulle forklaringen være, at man skulle finde et nordisk navn, men den holder jo ikke, når en af de sidst optagne i Standarden er Schwarzgrannen.
Nå men vi vænner os vel til Lille Rex.

Vægtskalaen
Vægtskalen for Rex bliver som nævnt også ændret i opadgående retning pr. 1. oktober 2010, men jeg har endnu ikke set den nye skala.

Produkter
Her er der også nogle ændringer, som jeg endnu ikke har set.